1:1 Yoga
Kan du også blive overvældet af rastløshed, uro eller føle at din energi ikke bliver forløst rigtigt? Er du øm, uoplagt eller plaget af søvnløse nætter? Så er vi på samme hold. Er du klar på at møde din personlige game changer?
Enter Yin Yoga.
Yin Yoga har fokus på bindevævet, og er blevet forskernes nye darling inden for smertelindring. Bindevævet strækker sig fra toppen af dit hoved til dine fødder, som kroppens indre catsuit. Yin Yoga sørger for, at dit catsuit ikke snærer, værker eller mangler bevægelighed.
Yin Yoga er siddende og liggende yogastillinger, hvor du strækker og presser bindevævet med hjælp fra puder, tæpper og blokke, der støtter din krops fundament. Det åbner din krop, skaber balance og styrker din krop indefra. Og så bruger jeg et ekstra redskab: musikken. Skræddersyede lydtapet, så din fornuft kan få fred, og dine følelser kan få frit flow.
Fordelene ved Yin Yoga er blandt andet bedre søvn, afstressning, vitalisering af kroppens celler, et styrket immunforsvar og udrensning af affaldsstoffer. Men bedst af alt: Yin Yoga kan lære dig at komme ud af dit hoved og ned i din krop.
Yin Yoga kan hjælpe dig til at skabe sammenhæng mellem din fysiske og din åndelige bevidsthed - og få dig til at leve mere opmærksomt.
Tryghed. Det er kodeordet for min private undervisning. For mange af os kan det være svært at komme ud af døren. At være i et lokale med en masse nye mennesker eller bare at finde tiden til at svinge omkring et yogastudie. Men det kan også bare føles umuligt at overgive sig til sin egen krop og dens behov i fremmede omgivelser.
Personligt foretrækker jeg det personlige og nærværende rum der opstår, når jeg underviser i så små grupper som muligt. Aller helst en til en, så vi kan arbejde med dig, dine behov og din krops historie.
Det er helt simpelt.
Jeg kommer til dig
Alt udstyr har jeg med under armen.
Det eneste du skal, er at have noget blødt tøj og et par varme sokker på.
Og et uforstyrret sted i dit hjem, hvor vi kan praktisere.
- Så enkelt. Så trygt. Og så forløsende.
Workshop
For nogen er 1 gange undervisning ikke nok. De har brug for kun fordybelse og længere sessioner . Derfor tilbyder jeg også workshops hvor en session er op til tre timer lang.
Hver workshop tager udgangspunk i det din krop kalder på. Vi har en forudgående telefonkonsultation, hvor du fortæller mig om dine behov, vilkår og praksis med praksis. Jeg skræddersyer en sekvens til dig. Vi praktiserer sammen. Og vi afslutter med en sund snack og tid til spørgsmål og refleksion.